Rengøringsfirma København Rengøringsfirma København

Gode rengørings tips

1.

Fif til at vaske gulv

En god start på gulvvasken

Der er 3 grundlæggende trin, du altid bør følge for en god gulvvask uanset gulvtype:

Støvsug gulvet eller tør det over med en tør moppe med fladt hoved for at fjerne det værste skidt.
Vask gulvet alt efter gulvtype – se oversigten herunder.
Tør gulvet over med en med en tør, ren moppe, så der ikke ligger vand tilbage – det kan ødelægge gulvet.
Oldfruen anbefaler, at du vasker dine gulve ca. 1 gang om ugen.

Sådan vasker du din gulvtype

Trægulv: Sæbe-/lud-/ubehandlet

Vask med denne blanding:

5 liter vand.
1 dl sæbespåner – ikke mere, da sæbespåner fedter rigtig meget.
Pisk sæbespånerne grundigt ud med et piskeris, så de ikke klumper sig sammen.

Trægulv: Oliebehandlet

Vask med denne blanding:

5 liter vand.
1 dl sæbespåner – ikke mere, da sæbespåner fedter rigtig meget.
Pisk sæbespånerne grundigt ud med et piskeris, så de ikke klumper sig sammen.

NB! Omkring hver fjerde gang kan du vaske gulvet med vand tilsat universalrengøringsmiddel for at forhindre, at der dannes sæbefilm.

2.

Ren ovn

Er det tid til en hovedrengøring af ovn, riste og bageplader? Så prøv oldfruens helt enkle, men supereffektive fif, som efterlader din ovn blank og ren.

Sådan får du ovnen helt ren

Denne metode passer til ovne med almindelig emalje. Ovne med selvrensende katalyseemalje og selvrensende pyrolyse skal rengøres efter brugsanvisningen.

– Skrab forsigtigt skidt af ovnruden med et barberblad (evt. monteret i en rudeskraber).
– Læg ribberne i blød. Kan ribberne tages ud, kan du lægge dem i blød natten over i en blanding af vand, opvaskemiddel og salmiakspiritus. Brug 5 liter vand, – ½ dl opvaskemiddel og ½ dl salmiakspiritus.
– Smør fast brun sæbe på ovnens sider. Brug en gammel opvaskebørste, som kan komme rundt i alle hjørner. Brug også handsker, da sæben har en høj pH-værdi.
– Fyld lidt vand i en bradepande, sæt den i ovnen og lad det hele stå natten over.
– Skrub ovnen efter med en skuresvamp.
– Vask efter med varmt vand, og tør efter med en tør klud.

Rengøring af pyrolyseovn

Har du en pyrolyseovn, skal du ikke bruge rengøringsmidler, her er det temperaturen der, ved et specialprogram, forbrænder det fastbrændte smuds ved 400 – 500 grader.

Ved de høje forbrændingstemperatur afgives nogle dampe, som kan være skadelige at indånde. Derfor er det er en god ide at rense ovnen, når der er mulighed for god udluftning.

3.

Rengøring af toilet

Toilet rengøring hører til en af de mere kedelige opgaver under rengøring, og der er desværre ingen vej uden om toilettet. Et toilet, som løber eller bruges regelmæssigt, vil danne render af kalk. Kalk i toilettet bliver især tydeligt, hvis der er okker i vandet. Okker binder sig nemlig til kalken i toilettet, og giver den grimme gule rustfarve. Fjerner man kalk i toilettet, forsvinder okkeren også.

Fjern kalk i toilettet

I dette tip om rengøring af toilet, kommer vi ind på hvordan man rengøre selve toiletkummen for kalkrender. Der er mange forskellige måder at rengøre et toilet for kalk på, og vi tager dem en for en.

Fjern kalk i toilet med citronsyre

Her skal du bruge en toiletbørste, citronsyre, grydesvamp og toiletpapir
•Start med at ”pumpe” alt vandet væk i toilettet med toiletbørsten. Dette gør det muligt også at fjerne den kalk i toilettet, som befinder sig under vandkanten.
•Kom herefter toiletpapir vædet i citronsyre på kalkrenderne og lad sidde natten over.
•Fjern toiletpapiret og skrub renderne med en grydesvamp og skyl ud.

Nu skulle kalkrenderne gerne være væk i toilettet.

(Husk at bruge handsker under hele forløbet)

Fjern kalk i toilet med toiletrens

Det anbefales ikke at bruge toiletrens da disse midler ikke er særlig miljøvenlige. Det er bedre at bruge citronsyre.

Her skal du bruge toiletrens, toiletbørste, toiletpapir og en grydesvamp
•Start med at ”pumpe” alt vandet væk i toilettet med toiletbørsten. Dette gør det muligt også at fjerne den kalk i toilettet, som befinder sig under vandkanten.
•Toiletrens sprøjtes op under inderkanten af toiletkummen. Man kan så væde lidt toiletpapir med toiletrens og komme direkte på renderne. Toiletrens må ikke sidde for længe, da det æder emaljen i toilettet (se tid på flasken).
•Fjern papiret og brug toiletbørsten rund i kummen og skyl ud. Lad toiletbørsen blive skyllet lidt af vandet så den bliver ren.

Fjern kalk i toilet med en pimpsten
•Pimpsten er mit eget yndlings redskab til at fjerne kalk i toiletter og det virker rigtig godt, men kræver lidt kræfter. Pimpsten er en hvidgrå porøs stenart, som kommer fra vulkaner. Pimpsten bruges til mange ting heriblandt til at fjerne render af kalk i toiletter. Jeg ved at man kan få pimpsten i pulverform, men jeg vælger altid at købe pimpsten som en blok, som også fås hvor den sidder på et håndtag.
•Det man gør med en pimpsten er at man lader den ligge i vand i nogle minutter
•Pimpstenen kan nu bruges til at skrubbe tykke belægninger af kalk væk i toiletter.

Det smarte ved en pimpsten er af den ikke ridser. Har som professionel brugt pimpsten, til at fjerne kalk i toiletter med, hundredvis af gange.

Jeg håber, at du nu vil kunne få de grimme render af kalk i toilettet fjernet. Kommer snart med en vejledning til daglig rengøring af toiletter, hvorved man slipper for kalk og skidt i toilettet så man undgår at skulle bruge disse metoder.

Kontakt

VIKA-clean

Fabriksparken 18 B

2600 Glostrup

info@vika-clean.dk

61 24 24 24

Rengøringskonsulent

Vi tilbyder gratis samtale med en Rengøring konsulent, som kan hjælpe dig med alle de spørgsmål og overvejelser du kan have i forbindelse med rengøring

VIKA-clean